
Bent Jacobsen - pressefotograf
En uvurderlig kilde til Frederikshavns nyeste historie ligger i pressefotograf Bent ”Jacob” Jacobsens billedarkiv. Billedarkivet befinder sig i dag på Bangsbo museum & arkiv, og er sammen med Frederikshavns Avis en vigtig nøgle til byen og omegnens historie fra 1968 til i dag.
”Jacob” fotograferede de store katastrofer og de små begivenheder lige fra Skagerraks forlis over Scandinavian Star til Ungdomsgården Haanbæks årlige maratondans og til andemors risikable passage af Danmarksgade.
”Jacob" er i dag i sin tredje alder, men ikke mindre aktiv af den grund. Bent Jacobsen viser og fortæller indlevende om billederne og historierne bag.